Hvad er overvægt

Overvægt - BMI skal hænge sammen

Hvad er overvægt?

Overvægt (adipositas) defineres som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for helbredet. Det giver en stor risiko for følgesygdomme som fx hjerte- og karsygdom, højt blodtryk, type 2-diabetes, ryggener, slidgigt, søvnapnø mv.

Livsstilsproblem eller mental ubalance

Der er en generel enighed om, at overvægt er et livsstilsproblem. At overvægtige har et vedvarende højt energiindtag i forhold til den energimængde de bruger. Gennem tiderne har vores hverdag forandret sig til, at vi har mere stillesiddende arbejde, lettere adgang til kalorierige fødevarer, vi bruger bilen oftere og får deraf mindre naturlig motion.

Så den mest almindelige årsagsforklaring er altså, at overvægten skyldes den fysiske ubalance med for højt kalorieindtag og for lidt bevægelse. Men diæt og motion er desværre bare ikke altid nok i kampen mod overvægten.

De 4 forhold

Der kan være mange grunde til hvorfor man er overvægtig. Blot en lille del er familiært disponeret på grund af genetiske faktorer og der er altså andre faktorer, der har indflydelse på overvægten. Der synes at tegne sig et billede af, at der er 4 forhold som gør sig gældende:

  • Usund livsstil – Kalorieholdig mad kombineret med inaktiv livsstil, som ofte har stået på siden tidligt i barndommen/ungdommen
  • Ondt i livet – Omsorgssvigt, mobning, incest, sorg, stress, manglende selvtillid med mere kan give store indvendige sår, som for et kort øjeblik kan lindres og give kroppen ro ved at spise sødt og/eller fedt
  • Madmisbrug – Mennesker som har misbrugsadfærd i forhold til fedt eller sukker. De får et ’kick’ på mad, på samme måde som en alkoholiker “tænder” på alkohol og en ryger på nikotin. Der er tale om ’kontroltab’
  • Binge eating disorder – Spiseforstyrrelse med uhæmmet overspisning, som modsat anoreksi og bulimi resulterer i en stigende vægt

I de fleste tilfælde vil motion og diæt kun give et kortvarigt vægttab. Når du som overvægtig har besluttet dig for at slanke dig, er det vigtigt at finde frem til overvægtens årsag og forstå, at det er hjernen, der styrer din vægt.

Overvægten sidder godt nok på maven og lårene, men det er i hjernen, nøglen til den egentlig overvægt sidder. Det er hjernens belønningssystem, som styrer dine spisemønstre.

’Tag dig selv alvorligt’ er en special designet rejse for overvægtige, som har lyst til og mod på at få viden om ’overvægtens gåder’, samtidig med at de nyder en ferie i det Sydfranske. Gå på opdagelse her:

Rejsen ‘Tag dig selv alvorligt’

Program for rejsen maj 2018 – Udrejse 06. maj 2018 – hjemrejse 13. maj 2018

Sygeplejerske med speciale i overvægt, Charlotte Skov

Comments are closed.