Corona-virussen

Seneste opdatering om Corona-virussen

Hos CareInMind prioriterer vi altid vores gæsters sundhed, tryghed og sikkerhed. På grund af den indvirkning, som Corona-virus (COVID-19) har på samfundet både i Danmark og Frankrig, holder vi øje med udviklingen døgnet rundt og handler i overensstemmelse hermed. De seneste oplysninger og spørgsmål i forbindelse med Corona virus opdateres løbende nedenfor.

Har I bestilt en pakkerejse hos TourCathare, med afrejse i perioden fra og med 13. marts til og med 13. april 2020, vil I blive kontaktet af os med henblik på refundering af rejsen.

Alle berørte kunder med en pakkerejse vil få pengene retur. Regeringen har vedtaget at hjælpe Rejsegarantifonden økonomisk og givet fonden til opgave at refundere alle pakkerejser, som ikke blev eller bliver gennemført pga. ændringer i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Lovpakken er vedtaget den 27/3/2020. Der vil derfor fortsat gå nogle uger, inden CareInMind ved, hvordan refusionsordningen vil blive administreret af Rejsegarantifonden i samarbejde med os, rejseudbyderen.

Det betyder samtidig, at § 15 stk. 3 i loven om pakkerejser, der nævner 14 dages tilbagebetalingsfrist, midlertidigt er sat ud af kraft. Hele beløbet bliver selvfølgelig refunderet, men som anført ovenfor, så afventer vi det videre forløb.

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med mere information, straks vi har modtaget denne.

Ændrer rejsevejledningen sig fortsætter vi med at kontakte berørte kunder løbende.  Vi beder dig derfor om at sikre, at kontaktoplysninger på din booking er korrekte, så vi kan kontakte dig på telefon eller e-mail.

For rejser med afrejse efter den 13. april 2020 gælder de alm. afbestillings- og ombookingsregler. 

Har du spørgsmål, skal du endelig kontakte os.

Som rejsende er det vigtigt at være velinformeret og holde sig løbende ajour omkring rejsen. Her er nyttige links:

Udenrigsministeriet – https://um.dk/

Danske myndigheders Corona-virus information – https://www.coronasmitte.dk 

Sundhedsstyrelsen – https://www.sst.dk/

Rejse-, betalings- og handelsbetingelser CareInMind –
https://careinmind.dk/rejse-betaling-handelsbetingelser/

Comments are closed.