Sammen med dig skaber vi et nyt kapitel til din historiebog – fyldt med store oplevelser og gode minder!
Som livsnydere elsker vi at leve lige netop nu! Vores interesse er mennesket som individ. Vi indsnuser menneskers forskellighed, give nærhed, opmærksomhed og inspiration, ligesom vi holder af at lade os inspirere af dig.
Der er ingen tvivl om, at vi kan takke vores mange gæster for den succes og vækst, vi har oplevet gennem årene. Mange gæster har henvist nye gæster til os samtidig med, at de selv er kommet tilbage igen og igen. Og vi er stolte af, at vores gæster bliver hos os i mange år.
Vores gæster er mennesker med særlige behov som følge af fysiske/psykiske funktionsnedsættelse eller andre sociale behov. Vores gæster kommer fra hele Danmark og vi er stolte af at kunne yde en tæt og personlig service, der opbygger de langvarige relationer.
Tak for de overstrømmende anmeldelser – uden jer ville det ikke være det samme:
“Parkinsonrejsen”
”Vi fik en på opleveren”, sådan skriver Flemming i sin rejsebeskrivelse – læs hele rejsebeskrivelse i Parkisnon bladet for Nordsjælland
Flemming Rønhøj, Hillerød
“Blinderejse”
”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle opleve så meget empati og naturlighed hos et menneske, som ikke selv har synshandicap inde på livet,”
Mogens Nielsen, Fredericia
”Vi har haft vores udfordringer, siden min mand mistede synet. At opleve et fællesskab med gensidig inspiration, trøst og opmuntring har været fantastisk. Vi har fået et godt netværk, og jeg er sikker på, at rejsen vil ændre vores hverdag derhjemme i positiv retning. Nu tør jeg igen tro på fremtiden”
Irma Juul Pedersen, Tåsinge
”Det er jo en anderledes ferie end den, vi er vant til! Nærværende, Belærende, Berigende og Kulinarisk. En oplevelse for livet”
Gitte og Arne Madsen, Vorbasse
”Der er ingen medlidenhed at spore hos Chéri – hun har ikke berøringsangst men i stedet en helt naturlig tilgang til den blindes verden og en opfordring til, at vores rejse er så normal som mulig, med de hensyn, det nu kræver”
Tove Kurup, Hillerød
“Fantastisk projekt”
“Eminent – uden sammenligning”
Henrik Hansen har anmeldt Careinmind – 5 stjerner
CareInMind forstår at gøre det nærværende! Eminent – uden sammenligning!!
Mine bedste anbefalinger!
“Enestående”
Ulla Malmberg Søgaard har anmeldt Careinmind – 5 stjerner
Enestående på alle måder!
“Fantastisk – Meget indsigtsfuldt”
Poul Juul Johansen har anmeldt Careinmind – 5 stjerner
Fantastisk!! Meget indsigtsfuldt! Cheris evne til at ramme os der hvor vi er, med sin store viden og medmenneskelighed er en gave. Turene var virkelig gode, spændende og udfordrende. Vidunderligt at rejse på denne måde, hvor vi så ’håndgribeligt’ kommer hinanden ved. Det har knyttet os tættere sammen og givet os andre muligheder, efter vi er kommet hjem. Med Cheri som rejseleder, er alt i orden – hun har det store overblik og evne til at bevare roen! Der er styr på det – med omsorg, humor og et program der passede til os, hver især…. trods vores skavanker. Det gamle hotel er hyggeligt og Gerts mad……den skal opleves! ’knus fra Poul og ’Booster-mændene’
“Tak for den mest fantastiske tur”
Lise Søgård har anmeldt Careinmind – 5 stjerner
Tak for den mest fantastiske tur! Vi havde ikke i vores vildeste fantasi tænkt, at grupperejse kunne være så nærværende. Alle har fået noget med sig hjem og mest af alt et godt sammenhold. Tak Cheri for dit menneskelige overskud, din forståelse, din omsorg og din altid positive smil. Det har helt igennem været en rejse med smukke landskaber, gastronomisk forkælelse, skønt gammelt hotel. En tur der bringer gode minder frem resten af livet! – på vegne af psyk. Glostrup
“Tak for en vedkommende rejse”
Jytte Buch Brandt har anmeldt Careinmind – 5 stjerner
Der var så mange fantastiske oplevelser: De smilende og venlige mennesker, den fantastiske natur, som ikke kan beskrives, men skal opleves. De kulturelle besøg og sidst men ikke mindst, hvor kan man være så heldig at være sammen med en fantastisk gruppe og en rejseleder, der gav så meget på alle planer. Tak for en lærerig og vedkommende rejse. På vegne af ’de grå piger – Lyngby’
“Tak for jeres livsglæde”
Efter en bypass-operation – var min mand stærkt medtaget på sjælen. Frygten for at hjertet ville holde op med at slå, gjorde at angsten til tider tog over. Vi har altid været meget aktive og rejst meget, men det turde Helmer ikke mere. En bekendt gav mig kontakten til Cheri og efter lange overvejelser og mange gode snakke med Cheri, rejste vi sammen med 3 vennepar, til Hotel Axat. Det blev en rejse fyldt med menneskelig varme og omsorg. Cheri ved ufatteligt meget om området og vi besøgte mange spændende steder. Stor tak for morgengymnastik, vandreture, fantastisk mad men først og fremmest TAK for nærhed, rummelighed og motivation (vi går HVER dag). Tak for jeres livsglæde – den er beundringsværdig!