Program Rejsen for mennesker ramt af demenssygdom og deres pårørende

Program for rejsen:

‘Ramt af demenssygdom

– få et pusterum i Sydfrankrig’

Udrejse 06.08.2023Hjemrejse 14.08.2023

Pris kr. 13.100,- pr. person i delt dobbeltværelse

Der er plads til max 20 personer, reservation efter først til mølle princippet.


Tilmelding til Demenskonsulten Inga Primdahl:
telefon 2341 3012 eller på e-mail: primdahlp@gmail.com

Vi bor i en lille og overskuelig fransk landsby

I Axat møder I det autentiske franske, hvor den lune sommerhimmel byder på en funklende stjernesymfoni, til lyden af hyggelig cikadesang og hvor dine lunger fyldes af ren bjergluft.

Hotel Axat er et lille familieejet hotel med få værelser. Vi bor småt men godt med plads til både dig og din partner. Værelserne er ikke den store luksus men de er hyggelige og rene. Alle er indrettet individuelt og bevaret i fransk stil – enkelt og uden overflødighed. Alle værelser har eget bad og toilet.

Som de eneste på hotellet har vi fri adgang til den charmerende dagligstue, som danner rammen om vores fællesskab. Her mødes vi for at summe over dagens oplevelser og for at hygge om os selv.

Vi befinder os i en tidslomme, hvor I har retten til langsommelighed

Oplev den magiske kombination af at være i Frankrig når I står uden for hotellet, mens I i næste øjeblik, inden i hotellet, møder vores danske værter, Chéri og Gert, som har været i området siden 2002. Her vil I opleve forkælelse af både jer selv og jeres sanser. Alt foregår i et roligt tempo, hvor alle kan være med. Der er ingen stress, intet jag, det er jer, der for en gangs skyld bestemmer tempoet.

Her smager du på Pyrenæerne!

Gert er vores kok og hans mad er et kapitel for sig selv. Gryder og pander er fyldt med lækkerier, som hentes hos engagerede og dygtige lokale producenter, der fremstiller smagfulde råvarer. Områdets lokale vinbøndere forener Gert’s smagsoplevelser med elegante, udtryksfulde og afbalancerede vine, der afspejler deres oprindelsessted og udtrykker avlerens passion og personlighed gennem den intense smag.

Vi glæder os til, i fællesskab med jer, at skabe et nyt kapitel i jeres egen historiebog. Fyld den med skønne oplevelser og gode minder.

Der er kun plads til 20 personer. Reservation efter først-til-mølle-princippet. Hvorfor hurtig tilmelding anbefales.

Program

byen Axat. Kirken ligger til venstre, floden til højre. Bjerg og blå himmel i baggrunden

Afrejse – Ankomst til Hotel Axat

På turen til Axat, der tager ca. 2½ time, får du rig lejlighed til at se Sydfrankrig åbne sig for dig, med cypresser, platanalleer, og små hyggelige landsbyer. Vi kører i vores egen bus og på vejen til Axat stopper vi ved den gamle historiske middelalderby Beziér, hvor vi holder en lille pause, for at strække benene.

Gert har lavet en lille sandwich, som vi nyder inden vi kigger på den imponerende gamle sluse, som har hele 9 slusekamre.

Når vi kommer frem til hotel Axat og har fået bagagen op på værelserne og lige sundet os lidt, mødes vi til en kort introduktion af ugen der kommer, og området omkring os.

Chefkokken byder på en tiltrængt middag med udsøgt vin. I stuen serveres kaffe inden vi går til ro.

Mandag Byen Axat og honningværksted

Vi indsnuser den friske bjergluft og får hverdagen i den lille by, ind under huden. Vi tager på en stille byvandring og nyder de flotte udsigter.

Vi mødes til frokost i den gamle Slotshave. Her dækker vi et hyggeligt frokostbord og nyder Gert’s lækkerier.

Der vil være tid til et hvil inden vi går ud til byens lille honningværksted. Her kan du smage og købe honning fra blomster, vi ikke kender i Danmark. I honningværkstedet kan vi dufte til de underskønne, forskelligartede og håndlavede håndsæber og opdage de indbydende honningkager med alskens lækkerier lige fra ingefær til figner. Det er honningkrydderkage, som de kun kan fremstilles i ‘Europas Honningkrukke’!

Tirsdag – Betagende Gorge de Galamus og Queribus

Vi kører til den forbløffende ”Gorge de Galamus” – en af de mest storslåede landskaber i området.

‘Gorgen’, som betyder kløft, er 400m dyb og over 2,5 km lang. Et utroligt og betagende syn. Igennem millioner af år har floden Agly, langsomt skåret sig vej ned gennem de smukke kalksten. Vejen som, nærmest hænger på den lodrette østlige bjergside, er fra 1894. I den sydlige ende af kløften, kan man se, at det lille pilgrimkloster St.Antoine-De-Galamus klamrer sig til klippeafsatsen. Vi besøger klostret og går et stykke ud i kløften for at betragte dette fantastiske sted med al sin skønhed.

Vi fortsætter til den enorme borg, Queribus, som troner som en ørnerede i 800 meters højde. Du får mulighed for at besøge borgen eller måske har du mere lyst til at gå en lille tur i terrænet. Vi spiser vores frokost i smukke omgivelser og nyder stilheden inden vi sætter næsen mod Axat.

OnsdagVi går en dejlig tur i de fantastiske bjerge og indsnuser den friske bjergluft mens vi nyder den storslåede udsigt.

Vi går til nabobyen som er en autentisk lille bjergby. Byen, som ligger på toppen med udsigt over dalen, har ingen butikker. De lokale lever sparsomt og dyrker deres afgrøder med stolthed.

Hvis blomsternes ‘mor’ er hjemme besøger vi hendes smukke have og nyder de smukke roser som står på spring.

Turen er ca 2,5 km hver vej. Terrænet er godt og består af små stier. Vi er i bjergene og derfor går det selvfølgelig både op og ned. Mulighed for at blive kørt noget af vejen.

Når vi kommer hjem, har Gert tændt op i den store grill. Vi hygger om maden og hinanden.

Der er tid til et hvil og hygge om eftermiddagen. Måske har du lyst til at besøge byens friluftsbad. Om aftenen byder Gert på pølse-/ostebord.

Torsdag – Limoux – Domaine La Louviere og kaffe på den gamle café 

Turen går til ‘Domaine La Louvière’, som er beliggende i den lille landsby Malviès i hjertet af det eksklusive AOP Malepère-distrikt mellem Limoux og Carcassonne.

Domainets beliggenhed gør, at deres mikroklima er under indflydelse af både Middelhavet og Pyrenæerne.  De dyrker deres vin under strenge økologiske metoder, for at trækker det bedste ud af de naturlige forhold og sikre vinens kvalitet og særpræg. På Domaine La Louvière laver de stadig rigtige vine ved manuelt arbejde.

Corinne viser os rundt i vinmarkerne og fører os gennem den moderne vinproduktion. Sammen dækker vi et fint bord så vi kan spise frokost med Domainets vine til.

Vi gør et stop i Limoux. Hvor vi indsnuser den skønne atmosphere og får en kop kaffe.

Fredagafslapning og dase dag med leg og hygge.

I dag trænger vi bare til at slappe af.

Vi skal spille petanque. Vi skal på fotosafari. Vi skal lege med ler og male, hvis vi har lyst.

Frokosten nyder vi igen i Slotshaven, hvor Gert igen disker op med lokale delikatesser og hjemmelavet lækkerier.

Har du lyst går vi en lille tur og ser byen fra oven.

Lørdag – Marked i Quillan, gåtur i byen 

Det kulørte og velduftende marked er ikke blot stedet, hvor du kan købe friske grøntsager, frugt, fisk, brød, ost og en lang række andre lækkerier.

For de lokale har turen til markedet nærmest karakter af et ritual, som er en fast del af livsstilen i Sydfrankrig. Her er franskmændene ikke bange for at bruge lidt ekstra tid på at høre om familien, og de tager sig også gerne tid til at vende verdenssituationen over en kop kaffe eller en tidlig Pastis på den nærliggende café.

Ingen kan modstå glæden ved at købe friske oliven, store saftige svesker, hjemmelavet ost, smagfulde pølser og store saftige frugter.

Vi besøger byens gamle borgruin, hvorfra vi har en skøn udsigt over byen. De gamle borgmure fortæller historier fra både regionskrigene og krigene mod Spanien. Vi finder en lille skyggeplads og spiser vores sandwich inden vi følger en labyrint af smukke gader til den hyggelige café ved floden, hvor vi slutter dagen.

Quillan har fået sit navn fra de tre omkringliggende bakker, ”Trois Quilles”.

Vi er hjemme sidst på eftermiddagen.

Søndag – Axat og skinnebus

Formiddagen byder på en sjov oplevelse når vi kører vi på den gamle jernbane. På skinnecykler, med plads til 4 personer, skal vi opleve naturen tæt på og trampe i pedalerne mens vi lytter og ser hvordan datidens jernbane skar sig vej gennem landskabet.

Tilbage i Axat, byder kokken på mad som honorerer dagens kalorieforbrug. 

Om eftermiddagen kan du nå den sidste gåtur, sidde ved floden, drikke en kop kaffe på cafeen eller hygge med et glas vin inden det er tid til at pakke og ’Le Chef’ præsenterer rejsens sidste aftensmåltid.

Mandag Ude godt men hjemme bedst

Selv om det vil være vemodigt, er det tid til at tage afsked for denne gang.

I bliver hentet ved hotellet af bussen, og kørt til lufthavnen. Og nu sættes næsen mod Danmark med kufferten fuld af gode oplevelser, herlige minder og livsglæde – nok til at holde næsen oven vande til næste eventyr…

Rejsen omfatter:

  • Flyrejse t/r København – Frankrig incl. skatter og afgifter
  • Administrationsgebyr
  • Lokale by og hotel skatter
  • 20 kg. indchecket bagage
  • Transfer Lufthavn – Axat t/r
  • Al transport i forbindelse med udflugter
  • Alle overnatninger på Hotel Axat i dobbeltværelse
  • Alle måltider er inkluderet og starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejse dagen: Morgenbuffet alle dage
  • Frokost som beskrevet i programmet
  • Aftenmåltider med udvalgte lokale vine (eller andet) og koldt kildevand fra byens egen kilde
  • Adgang til te og kaffe hele dagen på hotellet
  • Alle udflugter
  • Entrée
  • Demenskonsulent Inga Primdahl
  • Dansktalende turleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Rejsen omfatter ikke:

Rejse- og afbestillings-forsikring. Vi anbefaler, at du tegner en årsrejse- og afbestillingforsikring hos dit eget forsikringsselskab, hvis du ikke allerede har det. Læs mere om rejseforsikring for mennesker med en kronisk sygdom. 

Comments are closed.