Rejse for mennesker med hang til forkælelse
Rejseperiode
19.10.2025 – 26.10.2025
Vi er ikke de billigste
– men vi er blandt de bedste!
Pris kr. 13.600,- pr. person*
Synes du også at hverdagen går lidt for stærkt? Så kom med på vores forkælelsesrejse, hvor vi i ro og mag oplever livet i et tempo, hvor alle kan følge med.
Axat er en ægte sydfransk perle. Her er klimaet behageligt, og byen er charmerende. Vi bor tæt på de billedskønne bjerge i en lille livlig by, der emmer af skøn atmosfære med hygge og charme. Vi bor centralt og undgår lange busture, da vores udflugter ligger i nærområdet.
Forestil dig en rejse fyldt med uforglemmelige oplevelser, smagfulde eventyr og fordybelse i en af Frankrigs smukkeste regioner, uden masseturisme. Fra spektakulære naturscenerier og kulturelle skatte til gastronomiske eventyr og historiske opdagelser – denne rejse har det hele.
Vi rejser i en lille, eksklusiv gruppe, hvor nærvær og fællesskab er i centrum. Her handler det om at skabe relationer og opleve Sydfrankrig i godt selskab. Hos os får du en personlig oplevelse, hvor du er en vigtig del af fællesskabet.
Sammen udforsker vi Pyrenæernes betagende landskab, charmerende landsbyer og imponerende kløfter som Gorge de Galamus. Vi besøger historiske perler som den mystiske Rennes-le-Château og nyder det lokale marked. Vi besøger passionerede vinavler og besøge vinmarkerne, hvor druerne vokser – en oplevelse, der bringer dig helt tæt på fransk vintradition
Her smager du på Pyrenæerne! Le Chef skaber magi med lokale råvarer og franske madtraditioner, krydret med catalanske indslag. Glem store hotelbuffeter – hos os får du nøje udvalgte retter, hvor gode råvarer og kreativitet skaber det perfekte ægteskab mellem mad og vin.
Vinen taler sit eget sprog. Vi har en stor passion for vin og et indgående kendskab til områdets bedste vinbønder. Vi skal smage lokale vine og besøge vinmarkerne, hvor druerne vokser – en oplevelse, der bringer dig helt tæt på fransk vintradition.
Vi befinder os i en tidslomme, hvor langsommelighed er en luksus. Hver dag byder på fælles oplevelser, i roligt tempo. Har du lyst til en afslapningsdag i Axat, er det selvfølgelig muligt. Som en lille gruppe er vi fleksible – kan du kun gå halvdelen turen, bliver du hentet. Har du brug for en lur, finder vi et dejligt sted med skygge.
Denne rejse giver dig mulighed for at fordybe dig i kulturen, naturen og menneskene i en af Frankrigs mest vidunderlige regioner. Med en rigdom af kulturelle, historiske og naturlige skønheder vil turen skabe uforglemmelige minder, alt sammen med nærvær og mennesket i centrum.
Glæd dig til:
- – Pyrenæernes spektakulære landskaber med dramatiske bjergsider, dybe dale, imponerende udsigter og en fascinerende flora og fauna.
- – Besøg ved Canal du Midi, verdens ældste fungerende kanal.
- – Vingårdsbesøg med mulighed for at smage de herlige dråber.
- – Hør om hemmeligheden i den charmerende landsby Rennes-le-Château.
- – Oplev det farverige og duftende marked med lokale specialiteter.
- – En rejse gennem vinens verden, med spændende røverhistorier og de bedst bevarede hemmeligheder.
- – Forkælelse, hygge og masser af sjov.
- – Solmodne tomater, oliven, catalanske specialiteter, gedeost, lækre bobler og meget mere.
Sydfrankrig med funklende stjernesymfoni og cikadesang
Udover at nyde den franske livsstil, vil der være tid til udflugter, oplevelser og hyggeligt samvær i et roligt tempo.
Hvem
Det er vigtigt for os som arrangører, at det er det rigtige tilbud for dig og din rejseledsager. Rejsen er primært rettet mod personer som ønsker at opleve i et roligt og hyggeligt tempo.
For at få det bedste udbytte af rejsen er det vigtigt, at både du og din ledsager opfylder følgende kriterier:
- – Er fysisk aktive og kan gå 2-3 km i let kuperet terræn i roligt tempo.
- – Kan gå på trapper.
- – Er selvhjulpne og i stand til at varetage almindelige dagligdags gøremål.
- – I øvrigt er raske og ikke har andre alvorlige sygdomme – hverken fysisk eller psykisk.
- – Er motiverede og indstillede på socialt samvær med de øvrige deltagere.
Hos os er I i trygge hænder
Når I rejser sammen med ligestillede, er der taget hånd om jer fra I ankommer til lufthavnen og til I er tilbage igen. For både jer og os er det vigtigt at rejsen gennemføres med vished om tryghed og sikkerhed:
- – Vores rejser skabes altid med baggrund i specifikt behov og i samarbejde med en fagperson
- – Vi taler dansk, fransk og engelsk
- – Vi har over 20 års erfaring fra området og vi kender den franske kultur
- – Gennem vores danske rejsebureau – står vi for alt fra start til slut!
- – Vi rejser altid i små grupper (max 20).
Rejsen omfatter:
- – Flyrejse t/r København – Montpellier, Frankrig. Direkte med Norwegian
- – Alle flyskatter og afgifter
- – 20 kg. indchecket bagage samt 10 kg. håndbagage
- – Administrationsgebyr
- – Transfer Lufthavn – Axat t/r
- – Al transport i forbindelse med udflugter i fransk bus
- – Vejskatter og P-afgifter for bussen
- – Alle overnatninger på Hotel Axat fordelt som beskrevet under punktet ’øvrigt’.
- – Alle måltider er inkluderet og starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejse dagen, bestående af:
- – 7 x Morgenbuffet
- – 7 x Frokost som beskrevet i programmet.
- – 7 x Aftensmåltider
- – 7 x Aftenkaffe / te med sødt
- – Udvalgte lokale vine og koldt kildevand fra byens egen kilde til alle aftensmåltider
- – Adgang til te og kaffe med sødt, hele dagen på hotellet
- – Alle udflugter
- – Entrée
- – Uge-lang forkælelse med lækre overraskelser
- – Drikkepenge, hvor gruppen optræder samlet
- – Lokale by og hotel skatter (ca. 2€ pr. pers/nat)
- – Dansktalende rejseguide
- – Gebyr til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
Rejse- og afbestillingsforsikring. Mange har allerede en rejse- og afbestillingsforsikring hos eget forsikringsselskab. Drikkevarer, som ikke er beskrevet i programmet.
Tilmelding og spørgsmål
For tilmelding og spørgsmål kontakt Chéri på telefon 51 24 41 24 eller via e-mail info@careinmind.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig med alle dine spørgsmål.
Forbehold for ændringer hvis nødvendigt.