Fanget i Sydfrankrigs smukkeste fængsel

Da søndag blev til mandag slog vi endnu et kryds i kalenderen. 15 dage er der tilbage til udgangsforbuddet, forhåbentlig ophæves.

Vi bor i en af de sydligst beliggende byer til Pyrenæerne, og her er ufatteligt smukt. Alligevel er det ikke længere det samme at se kongeørnen svæve over bjergtoppen i den høje himmel.

Det føles en smule klaustrofobisk og strammende, at man ikke må gå ud. Pludselig forstå jeg, hvordan isbjørne, elefanter og andre indespærrede dyr, som ikke er født i fangenskab, må føle det. Selv om jeg ikke har planlagt at skulle hjem til Danmark, føles bevidstheden om, ikke bare at kunne tage af sted, kvælende.

Jeg nyder mine løbeture – om end jeg kun må løbe en time og kun inden for en radius af 1 kilometer fra Hotellet……for alle jer, som normalt ikke løber, så kan jeg fortælle, at én kilometer ikke er ret langt! – men med udsigt til, en ikke ubetydelig bøde, er det bedre at løbe i små cirkler end at lægge sig ud med lovens lange arm.

Vi holder godt øje til udvikling i antal smittede, Hvor bekymringen selvfølgelig er reel, blandt andet fordi vi er naboer til både Italien og Spanien. I skrivende stund er der registreret 40.723 smittede med coronavirus i Frankrig. I sig selv er det jo ikke voldsomt, i et land med over 65 mill. indbyggere. Her i Axat er ingen heldigvis smittet og indbyggerne er meget påpasselig. Frankrigs Premierminister har varslet tusindvis af nye intensivpladser, så Frankrig er bedre rustet, såfremt det bliver nødvendigt at modtage kritisk syge.

MEN…..vi vil vende det til det positive! Og trods vi slår store, røde, kryds i kalenderen, så siger vi; ’Dette har måske reddet menneskeliv og nu er der KUN 15 dage tilbage’.

Og selv om vi, hvert eneste år glæder os til vores grupper kommer, skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi i år gælder os endnu mere!
Det bliver en fryd at høre glade stemmer, grin og mild latter. Det bliver vidunderligt at høre bridgespillerne, når de begejstret melde ud ’vi spiller en ren Goren’ eller høre dem diskuterer ’jamen jeg havde spillet min singleton ud’.  

Jeg smiler allerede ved tanken om at høre, hvordan de trætte vandre hjerteligt griner, når de læser højt af de små vittigheder, som de har fundet under deres tallerken.

Jeg bobler inden i – snart skal jeg vise og fortælle om Frankrigs skønheder, opfylde forventningsfulde gæsters nysgerrighed og forkæle hver og en! Og Gert – han går rundt om sig selv. Han har gang i røgeriet og her er en vidunderlig duft af hjemmerøget bacon! De hjemmelavede Chilli marinerede muslinger er allerede på glas, og venter bare på at forkæle din kvalitetsbevidste smagsløg.

Som altid har han også overskud til at mandagsforkæle sin kone. I dag blev det hjemmelavet Confit de Canard med let sauterede grøntsager.

Så selv om vi er fanget i Sydfrankrigs smukkest fængsel – er vi positive og sender jer alle det varmeste tanker – pas godt på jer selv og hinanden.