Hele livet skal leves – også selvom hjertet går sine egne veje!!
Når én person rammes af en hjertesygdom rammes hele familien og der vendes op og ned på livet. Det er ikke kun sygdommen, I skal lære at leve med, men også de vilkår, sygdommen fører med sig.
Vi vil gerne være med til at give jer et afbræk fra hverdagen! I vil, i smukke og afslappede omgivelser, møde andre mennesker i samme situation.
Jer og hjertet
I har sikkert, som de fleste andre mennesker haft store oplevelser ved at rejse. Nu er den kroniske hjertesygdom blevet en del af hverdagen. Rejseoplevelserne er måske sat på standby, fordi I er blevet utrygge ved at rejse – for, hvad nu, hvis hjertet igen bliver sygt og I er langt fra hjælpen?
Sygdom, behandling, genoptræning fylder pludselig meget i hverdagen og det hele kræver både energi og samarbejde i en situation, hvor overskuddet og kræfterne ofte er mindre.
Der er også mange følelser i spil – ’forbudte’ følelser som fx vrede, ængstelse og fortvivlelse. Følelser, som kan virke selviske, forkerte, frustrerende og upassende og som kan være svære at dele med hinanden – men som er ganske almindelige!
Jeres frygt er bestemt helt naturlig, men afholder jer også fra at gøre ting, fx at rejse, som I før har holdt af – det skal vi sammen lave om på!
Følg dit hjerte – en rejse med nydelse, netværk og tryghed
Det centrale i rejsen er ikke blot at rejse. Her handler det om at være sammen om de gode ting, at få store oplevelser og skabe et brug- og holdbart netværk med mennesker i samme situation, som forstår, hvad det vil sige at leve livet med hjertesygdom. Her kan I tale om det som lykkes, om det der er svært – men også om det, som ikke lykkes.
I kommer til mærke og udfordre jer selv i fællesskab med andre i samme situation. I vil opleve og skabe gensidig inspiration og eftertanke med erfaringsdeling, trøst og opmuntring.
Formålet er at give jer en god oplevelse og støtte jer begge i at bevare det gode hverdagsliv.
Når I rejser sammen med ligestillede, er der taget hånd om jer fra I ankommer til lufthavnen og til I er tilbage igen. For jer er det vigtigt at rejsen gennemføres med vished om tryghed og sikkerhed:
- Alle rejser tilrettelægges ud fra deltagernes formåen
- Dansk værtspar med 15 års erfaring
- Sproget er dansk
- Du kan få fat på os 24/7, hvis du eller din partner har brug for hjælp eller lægeassistance
- Små grupper med ligestillede
- Idyllisk hotel hvor jeres gruppe er de eneste gæster
Hvem
Selvhjulpne par, der kan klare hotellets trapper og rolige gåture i let kuperet terræn. Fokus er på den enkeltes funktionsniveau og ressourcer. Der er plads til at hvile og de daglige gåture, og udflugter foregår i roligt tempo.
Det er vigtigt, at det er det rigtige tilbud for jer som par, derfor vil I blive kontaktet af os for en individuel og uformel snak inden endelig tilmelding. I er også velkommen til selv at ringe på telefon 51 24 41 24.
Du kan læse flere detaljer under punktet at rejse med en Kronisk hjertesygdom
Sydfrankrig med funklende stjernesymfoni og cikadesang
Langt væk fra dagligdagens pligter og rutiner skabes de største forudsætninger for en positiv og motiverende tilgang til fornyet energi. Samtidig med at vi har fokus på jeres situation, har vi også gjort plads til udflugter, oplevelser og hyggeligt samvær.
Vi skal opleve Frankrig fra mange sider i det tempo som I vil – vi glæder os!
”Det er ikke den stærkeste der overlever, ej heller den mest intelligente
– men den som er mest forandringsvillig”
– Charles Darwin