Kronisk hjertesygdom

Hovedparten af de veldefinerede og i Danmark hyppigst forekommende hjertesygdomme er kroniske

 

 

 

Betegnelsen kronisk hjertesygdom er en samlet betegnelse for en række sygdomme i hjertet.

De hyppigste kroniske hjertesygdomme kan opdeles i grupper, som du kan se på billedet til venstre. 

Hvem kan rejse

Efter at der er kommet hjertesygdom ind i livet har ting ændret sig.

Som hjertepatient er du måske blevet tilbageholdende med at rejse eller tage på ferie. Måske er du blevet bekymret og urolig, ved tanken om, at være i et andet land, hvor du ikke kan sproget – sådan skal det ikke være! 

Der er praktisk talt ingen grund til, at du, der har et hjerteproblem, for højt blodtryk, pacemaker/ICD eller har haft en blodprop i hjertet, ikke kan tage ud at rejse.

Hvis du kender din krop og ved, hvordan den reagerer, hvis du følger din læges anvisninger og hvis du tilpasser din rejse til dine fysiske evner, så bør din sygdom, selv om den er kronisk og alvorlig, ikke afholde dig fra at rejse.

Vores hjerterejser er målrettet dig og andre mennesker med kronisk hjertesygdom samt ægtefæller eller en anden tilsvarende nærtstående pårørende, som kender dig godt.

Alle rejser er individuelt tilrettelagt for netop dig med en hjertesygdom. Vi har bevægelse og motion i centrum ud fra dit funktionsniveau og dine ressourcer. Mad og hjertet er også en vigtig del af opholdet, ligesom vi vægter samvær og netværk med ligestillede. Vores aktiviteter er en skøn blanding af bevægelse og store oplevelser.

Når du rejser med os, er det vigtigt at du er:

  • diagnostisk afklaret
  • velbehandlet og selvhjulpen
  • relativt fysisk velfungerende med et godt funktionsniveau. Hvor du er vandt til at belaste og udfordre dig selv og kan gå i roligt tempo
  • indstillet på et socialt fællesskab

Pårørende har også hjerter!

Når den du holder af rammes af en hjertesygdom, er det ikke kun ham/hende, der udsættes for en stor fysisk og psykisk belastning. Det gør du, som pårørende også. Du oplever, forståeligt nok, chok, kaos, afmagt og angst, når din ægtefælle bliver ramt af en hjerte-kar-sygdom. Du er som pårørende god til at være stærk og støttende for din ramte partner, men måske glemmer du, at du også selv har det svært?

Måske har du været i tvivl om, hvor du selv skulle gå hen med dine følelser? Her får du mulighed for at møde andre i samme situation. Du kan dele erfaringer og få gode råd – det vil være befriende. De, som står i samme situation som dig, ved, hvad det handler om og kan fortælle at dine følelser er helt normale.

Comments are closed.