Vinland – Catharenes vinland! – om vi så bruget 3 år til at rejse gennem Catharenes vinland, ville vi aldrig kunne nå at smage alle de fantastiske vine som området kan byde på. Med over 6000 vinproducenter og mere en 43.000 hektar vinland, ville dette være umuligt.
De fleste har allerede nu et godt kendskab til, det vi kalder almindelige vine, altså hvid-, rosé og rødvine. Det er dog de færreste, som har kendskab til de lidt mere særprægede vine, som derfor ofte undervurderes. Det er synd, for der findes absolutte perler, som vil kunne løfte selv et middelmådigt måltid væsentligt. Eller endnu bedre komplimentere den, så man opnår den perfekte dans mellem mad og vin.
På denne rejse i vinens verden, vil vi koncentrere os om de mindre kendte vine. Vi gennemgår selvfølgelig vin- og smagsteknikker ligesom vi smager rigeligt vin gennem ugen, men vores to besøg på et vineri vil ikke være på typiske vingårde.
Når vi befinder os I Catharenes land, skal vi selvfølgelig også gå i deres fodspor. Vi kommer til at høre deres historie og besøg nogle af de slotte og borge, som har haft stor betydning for Catharenes virke.
Vi bor på hotel Axat. Herfra er der daglige udflugter både til historiske steder, underskøn natur og til små hyggelige vinbønder.
Program ‘Catharenes vinland – en historisk vinsaga’
FREDAG 02.10.2020 – DIREKTE FLYVNING FRA KØBENHAVN TIL SYDFRANKRIG
I flyver fra København til Montpellier i Sydfrankrig, hvor Chéri, den ene part af jeres danske værter, står og venter på at I ankommer.
På turen til Axat får I rig lejlighed til at se Sydfrankrig åbne sig med cypresser, platanalleer, og små hyggelige landsbyer.
Vi kører i vores egen bus, og på vejen til Axat stopper vi ved den gamle historiske middelalderby Beziér. Her holder vi en lille pause for at strække benene og nyder den lille sandwich Gert har lavet til os, inden vi besøger den imponerende gamle sluse.
Canal du Midi er den ældst forarbejdede kanal i verden.
Det tog 12.000 mænd 14 år at grave kanalen som betyder at man kan sejle mellem Middelhavet og Atlanterhavet. Da de var færdige, havde de fjernet over 7 millioner kubikmeter jord.
Kanalen er et enestående ingeniørarbejde med over 320 sluser, opdæmninger og andre imponerende bygningsværker. Vi skal se verdens første trappesluse. Slusen har ni slusekamre, som strækker sig over 300 m.
Når vi kommer frem til Hotel Axat, har fået bagagen op på værelserne og sundet os lidt, mødes vi til en kort introduktion af ugen der kommer, og området omkring os.
Chefkokken byder på en tiltrængt middag med udsøgt vin. I stuen serveres kaffe inden vi går til ro.
LØRDAG 03.10.2020 – OPLEV DET ÆGTE FRANKRIG OG DEN GLEMTE APÉRITIF…
Det kulørte og velduftende marked er ikke blot stedet, hvor du kan købe friske grøntsager, frugt, fisk, brød, ost og en lang række andre lækkerier. For de lokale har turen til markedet nærmest karakter af et ritual, som er en fast del af livsstilen i Sydfrankrig.
Her er man ikke bange for at bruge lidt ekstra tid på at høre om familien, og man tager sig også gerne tid til at vende verdenssituationen over en kop kaffe eller en tidlig Pastis på den nærliggende café.
I weekenden er hele familien med. Det er her, de mødes, socialiserer, går tur og oser. For den besøgende er der ikke nogen bedre måde at friske sit fransk op på. Det er en oplagt mulighed for at møde lokalbefolkningen, præcis som de er.
Og hvem kan modstå glæden ved at købe friske oliven, store saftige svesker, hjemmelavet ost, fransk nougat og stor saftige frugter eller økologiske grøntsager, der dyrkes inden for 30 km’s afstand?
Vi tager på marked og går rundt i byen Thuir, som nævnes første gang i 953. I slutningen af det 10. århundrede tilhørte byen Frankrig, men overgik til Kongen af Aragonien. Flere gange i de næste århundreder solgte kongen byen til lokale herremænd for senere at købe den tilbage. Med indgåelse af Pyrenærtraktaten i 1659 overgik Thuir, sammen med områdets andre byer til Frankrig.
Om eftermiddagen besøger vi vineriet Byrrh, hvis kælder er bygget af Gustave Eiffel tilbage i 1892. Byrrh blev skabt i 1866 af brødrene Pallade og Simon Violet. Simon var vinkyndig og havde en enestående smagspalette. Han blev interesseret i urter og ville skabe en anderledes og frisk aperitif. Byrrh blev først solgt som ’Hygiejnisk drik’ med kinin, og succesen ventede ikke.
Apotekerne i Montpellier blev misundelige og sure over den store konkurrence, og de mente at de var de eneste som måtte handle med ’kinin’. Derfor registrerede Simon i 1873 Byrrh-varemærket. Det lidt pudsige navn har siden skabt interesse og nysgerrighed. Vi skal selvfølgelig høre historien om navnet og se verdens største egtræsfad med en kapacitet på 1.000.000 liter.
På hjemvejen besøger vi den lille olivenplantage, som er beliggende i hjertet af Roussillon-sletten. Den lille mølle, hvis olie gentagende gange er kåret som Frankrigs bedste Olivenolie, presser olien fra domænets 40.000 oliventræer, som er den Catalanske Arbeguine-sort. Sødmen og den grønne frugtighed gør møllens ekstra jomfruolivenolie til en indiskutabel delikatesse. Den bruges af de bedste restauranter og stjernekokke i Frankrig. Vi får selvfølgelig lejlighed til at smage lidt på sagerne, ligesom vi får mulighed for at shoppe andre produkter afledt af Olivenolier, herunder deres fantastiske sæber.
Søndag 04.10.2020 – Naturens luner og imponerende Montségur
Vi kører mod vest for at nå La Fontaine de Fontestorbes. Kilden er en af de 10 største forekomster i Frankrig. Vandet til denne kilde kommer fra to underjordiske forsyningsbassiner, der tilsammen udgør 85 km2. De underjordiske bassiner får vand fra de nærliggende bjerge, som er helt op til 2.368 m.
Forenklet kan man sige, at når de underjordiske bassiner overfyldes, løber vandet gennem en underjordisk kanal og kommer ud ved Fontestorbes-fontænen. Kilden strømmer regelmæssigt det meste af året ca. hver 40 min. Dog kan en tør sommer, gøre fænomenet betydelig mindre og tilstrømningen af vand kan næsten udeblive.
Fontestorbes adskiller sig klar fra de andre fontæner ved at have en rimelig regelmæssighed ligesom mængden af cyklussen er enorm fra 20 til 200 liter pr. sekund når forsyningstrømmen er aftaget til 1.800 liter pr. sekund når forsyningsstrømmen er tilstede.
Vi fortsætter til katharborgen Montségur. Borgen er kendt for sin blodige historie i første halvdel af det trettende århundrede. Katharerne var en religiøs bevægelse som havde brudt med den katolske kirke til stor irritation for Paven og den katolske franske konge Louis IX. I 1244 blev borgen det sidste tilflugtssted for katharerne og belejret i 10 måneder af de katolske tropper. Til sidst måtte katharerne give op, og de besejrede fik valget mellem at overgå til katolismen eller blive brændt på bålet. Over 200 katharer valgte det sidste – og det blev effektueret på marken nede for klippen….
Ifølge legenden, firede 4 katharer sig ned af borgens østlige tårn, få dage før pavens og kongens mænd trængte ind på borgen. Med sig bragte de katharernes skat. Hvad den indeholdt af kostbarheder vides ikke med bestemthed. Men det menes at Katharerne fik hjælp af tempelridderne til at gemme skatten i området. Mange mener at gemmestedet knytter sig til Rennes-le-Château – men det er en helt anden historie…
Mandag 05.10.2020 – DENGANG FOR LÆNGE, LÆNGE SIDEN…
Vi kører nordpå og graver ned i Languedoc-regionens vinhistorie, som går tilbage til det 7. århundrede f.v.t., da grækerne introducerede vinstokken og produktionen til området. Vi ruller hurtigt op gennem tiden og lander i det gamle kloster, St. Hilaire, hvor de Benediktinske munke tilbage i 1531 opdagede verdens første mousserende vin! Vi skal selvfølgelig se klostret og de gamle kældre.
Herfra tager vi til den lille by Limoux, for at besøge vinhuset, som stammer fra 1875.
Her værner man stolt om vintraditionerne. Selvom den moderne teknologi for længst har udviklet teknikker, der automatisk vender vinflaskerne, gør vinhuset en dyd af, stadig at vende de mousserende vine i hånden med den traditionelle metode.
Husets vinkælder, som rummer 2500 m2, indeholder 30.000 flasker, og i løbet af 30 dage vendes flaskerne 1/4 omgang hver eneste dag. Blanquette de Limoux menes at være Frankrigs første mousserende vin. Tæt på Limoux ligger det gamle munkekloster Saint-Hilaire, hvor man mener, benediktinerne var de første, der opfandt den boblende vin.
Bag klosterets smukke søjlegange og tykke mure har man fundet munkenes skrifter, som helt tilbage i 1531 berettede om den traditionelle vinmetode. I dag er Saint-Hilaire et fredfyldt sted, hvor folk kommer for at læse, studere og skrive.
Vi skal smage den vidunderlige mousserende Blanquette de Limoux og med os har vi Gerts dejlige frokost.
Tirsdag 06.10.2020 – Byen for enden af vejen – hos Gedemor
Vi starter dagen med en lille slentretur i smalle gader, og oplever sjælen af den hyggelige lille by Axat. Vi hører lidt om byens historie, ser hvor butikkerne er m.v.
Herfra tager vi op i bjergene, ad snoede veje. Op og op til vi når 1.132 meter. Vi kører ud til ‘verdens ende’, hvor vi skal besøge ”Gedemor”, som er en af byens bare 18 indbyggere.
Her lever hun sammen med sin mand af deres 50 geder. Vi skal høre, hvordan de laver ostene, og vi skal selvfølgelig også smage deres delikate oste. Vi slentrer en tur i de underskønne bjerge, mens store rovfugle måske flyver højt hævet over os. Vi fornemmer den larmende stilhed og de store vidder.
Inden vi atter sætter næsen mod Axat, smutter vi lige ind i den lille hyggelige landsbykirke!
Eftermiddagen står igen i vinens tegn – vi skal høre lidt om vinproduktion, de forskellige druer, om hvorfor vin smager forskelligt og så skal vi selvfølgelig have en god indføring i smageteknik, som kan bringe vinsnobberiet ned på jorden.
Alle kan lære at smage vin! Der er ingen vin der er rigtig eller forkert, det hele afhænger af, hvad DU kan lide – for det er nemlig det rigtige….for dig!
Resten af dagen kan du bruge som du lyster. Gå en lille tur i eller omkring byen, spil pétanque på byens pétanquebane, sid i skyggen med en god bog eller dyp tæerne i floden.
Onsdag 07.10.2020 – MIDDELALDERFÆSTNING CARCASSONNE
I 1209 sendte paven et korstog mod katharerne, som paven betragtede som kættere. Katharerne havde gjort Languedoc til deres hovedsæde. Alle herremændene fra Midi gjorde sig klar til kamp, herunder Trencavel, vicomten (visegreven) af Carcassonne, Béziers og Albi som var katharernes højborge.
Efter erobringen af Béziers og massakren på befolkningen, søgte korsriddernes største fjende tilflugt i Carcassonne. Derefter begyndte belejringen… Den imponerende fæstning har ikke færre end 52 tårne og en borgmur på over 3 km.
Der er tid til at kan du udforske de små, smalle gader, opleve den fantastiske katedral eller sidde på en af de mange, gamle torve og nyde en kold øl eller en ægte fransk espresso.
Vores frokostrestaurant, som sætter os tilbage til Middelalderen, byder på en regional specialitet.
Torsdag 08.10.2020 – Quillan byder afslapning…
Efter en lang dag i går, fortjener vi en afslapningsdag i bakkernes by, Quillan.
Quillan har fået sit fra de tre omkringliggende bakker, “Trois Quilles”, som betyder de tre kegler. Byen ligger langs floden, Aude, som gennem tiden har spillet en stor rolle for byens rigdom. Efter religionskrigene brugte byen flodens vandkraft til bl.a. at drive møllen, savværket og den gamle smedje. Senere blev byen kendt for sin store hatteindustri og for det verdenskendte Formica-laminat.
Byens gamle slot ligger som en vagthund og kigger ud over byen. Under Albigenser korstoget, havde Ærkebiskopen af Narbonne overdraget slottet til sin vasal, Raymond de Niort. Niort var kathare og inden længe blev han, af inkvisitionen ekskommunikeret og hans ejendom taget fra ham. Slottet har gennemgået en nænsom restaurering i takt med at byen har kunne indsamle penge til restaureringen.
Vi bruger formiddagen i byen, inden vi finder et sted at spise vores medbraget mad.
Efter en lang dag i går, tager vi en afslapning i bakkernes by, Quillan. Quillan har fået sit fra de tre omkringliggende bakker, “Trois Quilles”. Byen ligger langs floden, Aude, som gennem tiden har spillet en stor rolle for byens rigdom. Efter religionskrigene brugte byen flodens vandkraft til bl.a. at drive møllen, savværket og den gamle smedje. Senere blev byen kendt for sin store hatteindustri og for det verdenskendte Formica-laminat.
Byens gamle slot ligger som en vagthund og kigger ud over byen. Under Albigenser korstoget, havde Ærkebiskopen af Narbonne overdraget slottet til sin vasal, Raymond de Niort. Niort var kathare og inden længe blev han, af inkvisitionen ekskommunikeret og hans ejendom taget fra ham. Slottet har gennemgået en nænsom restaurering i takt med at byen har kunne indsamle penge til restaureringen.
Vi bruger formiddagen i byen, inden vi finder et sted at spise vores medbraget mad.
Om eftermiddagen er vi tilbage i Axat, hvor der er tid til at pakke, gå den sidste tur, eller bare sidde ved floden med et køligt glas rose og dyppe tæerne i floden.
Fredag 09.10.2020 – Ude er godt, men hjemme bedst
Selvom det vil være vemodigt, er det tid til at tage afsked for denne gang. I bliver hentet ved hotellet af en bus og kørt til lufthavnen. Og nu sættes næsen mod Danmark med kufferten fuld af gode oplevelser, herlige minder og livsglæde – nok til at holde næsen oven vande en vinter til…