Synshandicap

Rejser for alle – også dig med synshandicap

Når du begynder at kigge med dine andre sanser, bliver verden mere levende.

Rejsen, som er for alle, er tilrettelagt, så mennesker med synshandicap også har stort udbytte af rejsen. Den foregår i et tempo, hvor alle kan føle sig godt tilpas og hvor fleksibiliteten gør, at der er plads til den enkeltes ønske og behov.

På rejsen får du masser af frisk luft og god motion. Vi har lagt vægt på, at du oplever naturens skønhed og historie fra alle sider samtidig med at der er masser af hyggeligt socialt samvær.

Rejsen kræver ingen særlige erfaring, blot en god fysisk form med en rimelig kondition, at du har lyst til at udfordre dig selv og lyst til socialt samvær med de øvrige deltagere. Samværet er hjertet i vores rejse. Vi oplever, snakker, griner og er sammen på en fuldstændig uformel og hyggelig måde. Vi spiser sammen til alle måltider, så du vil aldrig føle dig alene.

Forkælelsesrejser – oplevelser du kan magte

Vi skal bo hos det danske ægtepar Chéri og Gert Rasmusson, der kender områdets herligheder og hemmelige steder. På den enkelte rejse har vi fokus på livsglæde, fællesskab og velvære. Alle udflugter og gåture foregår i et tempo, hvor vi alle kan være med. Ingen stress, intet jag, kun glæde, sammenhold og fornøjelse.

Der er mange flotte oplevelser i vente. Sammen skal vi opleve den autentiske sydfranske charme, besøge pittoreske landsbyer og spise picnic ved den brusende flod mens vi indsnuser store udsigter og den klare bjergluft. Alle aktiviteter er tilrettelagt, så personer med synshandicap kan deltage på lige fod med andre rejsende.

Nydelse, netværk og nære oplevelser

Glæd dig til at opleve natur, kultur og fællesskab og få mulighed for at skabe et trygt netværk.

Vi prioriterer sociale interaktioner og nærvær. Vi skaber et rum, hvor du får hjælp til selvhjælp og hvor du kan knytte bånd til de andre deltager. For os er det vigtigt at du føler dig værdsat og finder støtte i hinanden. Det enkelte menneske, nu’et og nærværet er i fokus! Hos os er der ligeværdighed og respekt for alle. Omgangsformen og tonen er uformel og vi tager hånd om hinanden.

Samtidig skal vi nyde den sødmefyldte franske stemning, hvor cikaderne synger i den klare bjergluft, og hvor vi om morgenen vågner vi til duften af bagerens nybagte croissanter. I hotellets køkken er gryderne fyldt med sunde franske lækkerier, som Gert henter råvarerne til hos de lokale producenter.

Turene vil altid strække sig over 8 vidunderlige dage. Vi rejser til en lille sydfransk landsby i de smukke Pyrenæer. Vi viser vejen til de store oplevelser i de små detaljer undervejs.

Pris

Prisen er baseret på én person i delt dobbelt værelse. Dette for at holde rejseomkostningerne nede. Hvis du rejser med din partner, vil du automatisk dele værelse med denne. Rejser du alene, ønsker vi at gøre dit ophold så behageligt som muligt, og derfor vil du blive indlogeret på et værelse med to enkeltsenge med en person af samme køn. Ønsker du enkeltværelse vil dette blive mod et tillægsgebyr. Der er et antal begrænsede enkeltværelser, som sælges efter først-til-mølle-princippet.

Vi glæder os til at hilse på dig!

Kig også forbi Hotellets hjemmeside Hotel Axat

Comments are closed.