detalje_program_ms

Program – Sclerose rejse 2019

14. juni – Ankomst til Hotel Axat

Vi flyver fra København til Sydfrankrig. På turen til Axat, der tager ca. 2½ time, får du rig lejlighed til at se Sydfrankrig åbne sig for dig, med cypresser, platanalleer, og små hyggelige landsbyer. Vi kører i vores egen bus og undervejs holder vi en lille pause, for at strække benene. Når vi har fået bagagen op på værelserne og lige sundet os lidt, mødes vi til en kort introduktion af ugen der kommer, og området omkring os. Chefkokken byder på en tiltrængt middag med udsøgt vin. I stuen serveres kaffe inden vi går til ro,

15. juni – Byen Axat

Vi skal på en lille langsom slentretur rundt i den hyggelige lille by Axat. Hvor vi hører lidt om byens historie og ser hvor butikkerne er og den slags. Frokosten spiser vi i Slotshaven. Om eftermiddagen går vi op til den lokale petanque bane og hygger os i hinandens selskab.

16. juni – Imponerende udsigter og dramatiske veje i katharernes fodspor

Bussen tager os det første stykke af Tour-de-France ruten ind i de smukke Pyrenæer. Hjemstedet for de historiske katharer, i det rige Occitanien. Vi skal høre om deres tragiske historie, mens vi begiver os rundt i den underskønne og meget afvekslende natur, med de store udsigter, ørnene og se Vauban’s gamle bro. Vi skal bl.a. se Château d’Usson. Vi spiser vores medbragte mad og indånder den friske bjergluft. Om aftenen byder vi på kaffe, historier og hyggeligt samvær.

17. juni – Axat og Honningværksted

Vi bliver i og omkring den smukke by. Med i rygsækken har vi en af Gert’s gode sandwich. Vi besøger byens lille honningværksted, hvor der er mulighed for at smage honning fra blomster, vi ikke kender i Danmark. Om eftermiddagen er der tid til at gå en tur, sidde på cafe, eller bare sidde og nyde flodens brusen med en bog.

18. juni – Betagende Gorge de Galamus og forrygende grill i storslåede omgivelser

Vi kører gennem den forbløffende ”Gorge de Galamus” – en af de mest storslående landskaber i området. Gorge betyder kløft, og denne kløft er 400m dyb og over 2,5 km lang. Selve kløften er skabet af floden Agly, der gennem millioner af år langsomt har skåret sig vej ned gennem de smukke kalksten. Kløften er et utroligt og betagende syn. Den gamle vej fra 1894 er hugget ind i den lodrette østlige klippe. I den sydlige ende af kløften, kan man se, at det lille pilgrimkloster St.Antoine-De-Galamus klamrer sig til klippeafsatsen. De der har lyst, går et stykke ud i kløften for at betragte dette fantastiske sted med al sin skønhed.

På vej tilbage til Axat, stopper vi i det fri, hvor vi mødes med kokken, som har tændt op i den store grill. Og mens mørket sænker sig spiser vi herlig mad, med god vin til – ren nydelse.

19. juni – Byen for enden af vejen – hos Gedemor

Vi skal på tur ud af snoede veje, op og op til vi når 1.394 meter. Når vejen ender, er vi i byen Le Clat. Her skal vi besøge ”Gedemor”, som er en af byens bare 32 indbyggere. Her lever hun sammen med sin mand af deres 50 geder. Vi skal høre, hvordan de laver ostene og vi skal selvfølgelig også smage deres delikate oste.

20. juni Marked – Creperie og hygge

Vi besøger det lille lokale marked i Esperaza, hvor man kan købe alt fra oliven til fornøjelige kittelkjoler. Sidde på en cafe og lad en skøn blanding af fine franske damer og gamle engelske hippier passerer forbi. Vi spiser frokost på det lille lokale Creperie. Om eftermiddagen er der tid til at pakke, gå den sidste tur, eller bare sidde ved floden med et køligt glas rose og dyppe tæerne i floden.

21. juni – Ude godt men hjemme bedst

Selv om det vil være vemodigt, er det tid til at tage afsked for denne gang. I bliver hentet ved hotellet af en bus, og kørt til lufthavnen. Og nu sættes næsen mod Danmark med kufferten fuld af gode oplevelser, herlige minder og livsglæde – nok til at holde næsen oven vande en vinter til…

Comments are closed.