Frankrig – den historiske forbindelse

Europas største Middelalderfæstning. Den 3 km lange bymur har 52 tårne

Frankrig – Den historiske forbindelse

Nyd kombinationen af kultur, motion, store naturoplevelser og socialt samvær i godt selskab 

Rejseperiode
12.08.2022 – 19.08.2022

Vi er ikke billigst – men vi er blandt de bedste!
Pris pr. person kr.: 11.750,-*

Frankrig har gennemgået et væld af begivenheder og skiftende herskere gennem tiden.

’Den historiske forbindelse’ handler om Frankrigs historie på stort og småt. Vi tager jer med på vejen fra Dinosaurernes mystiske bosteder frem til nutidens farverige Frankrig. På denne fascinerende rejse ser vi Frankrigs historie fra oven med indstik fra den vigtige lokalhistorie.

Når vi læser bøger om historie, vil historien altid udspille sig fysiske steder. Med historien som tiltrækningskraft, besøger vi nogle af de smukke fysiske steder, som de ligger her i solens Sydfrankrig. Vi beskriver de steder, man endnu i dag kan se som vidnesbyrd om fortidens hændelser. Vi lader områdets små og store steder komme ind under huden samtidig med, at vi giver plads til at opleve og nyde den lokale Sydfranske stemning.

Occitanien er en af de få dele af Frankrig, der har det hele: Det verdenskendte franske køkken med sine store vine, havet med Middelhavskysten, bjergene med Pyrenæerne, Middelalderlige, maleriske landsbyer og landskaber, der i det uendelige rummer lyset, solen og højder vi aldrig kan nå.

Rejsen, som er for alle, er tilrettelagt så mennesker med synshandicap også har stort udbytte af rejsen. Den foregår i et tempo, hvor alle kan føler sig godt tilpas og hvor fleksibiliteten gør, at der er plads til den enkeltes ønske og behov. På rejsen får du masser af frisk luft, god motion og oplever naturens skønhed og historie fra alle sider samtidig med at der er masser af hyggeligt socialt samvær.

Rejsen kræver ingen særlige erfaring, blot en god fysisk form med en rimelig kondition og at du har lyst til at udfordre dig selv lidt.

Hotel Axat er et lille familiedrevet hotel, hvor de danske ejere står klar med åbne arme til at byde dig velkommen til et ophold omgivet af sydfransk bjerg idyl. Den smukke natur starter lige uden for dit vindue og rejsen byder på fælles oplevelser med plads til sjov og hygge i godt selskab med god mad, herlig vin og dejlige mennesker. Vi rejser altid i en lille, eksklusiv gruppe, hvor vi er sammen om de gode ting, får nye sociale relationer og skaber dejlige minder i et skønt afbræk fra hverdagen.

Nederst på siden finder du link til hvad prisen indeholder, Hotel Axat samt den lille sydfranske by vi bor i.

Glæd dig til:

  • Pyrenæernes fantastiske landskaber med stejle bjergsider, dybe dale, imponerende udsigter og spændende flora og fauna.
  • Besøg ved Canal du Midi – den ældste fungerende kanal i verden.
  • Picnic og hygge i Slotshaven med den brusende flod som nærmeste nabo.
  • Ægte Middelalderstemning på turen til Europas største Middelalderfæstning
  • Det sorte kapitel i Frankrigs dramatiske historie ‘Le Mémorial du camp de Rivesaltes’
  • Forfriskende og raske gåture til små lokale landsbyer i selskab med vidunderlig botanik
  • Det kulørte og velduftende lokale marked i Esperaza.
  • Solmodne tomater, oliven, catalanske specialiteter, verdens bedste gedeost, skønne liflige bobler og meget, meget mere.
  • Socialt samvær i godt selskab med charmerende og sjove mennesker i skøn kombination med gode oplevelser

Dag 1 – Velkommen til Axat i Sydfrankrig

Vi flyver fra København til Sydfrankrig. På turen til Axat, der tager ca. 2½ timer, får du rig lejlighed til at se Sydfrankrig åbne sig for dig, med cypresser, platanalleer, og små hyggelige landsbyer. Vi kører i vores egen bus og på vejen til Axat stopper vi ved den gamle historiske middelalderby Beziér, hvor vi holder en lille pause, for at strække benene. Gert har lavet en lille madpakke, som vi nyder, inden vi kigger på den imponerende gamle sluse, som har hele 9 slusekamre. Når vi kommer frem til hotel Axat, har fået bagagen op på værelserne og lige sundet os lidt, mødes vi til en kort introduktion af ugen der kommer og området omkring os. Chefkokken byder på en tiltrængt middag med udsøgt vin. I stuen serveres kaffe inden vi går til ro.

Dag 2Byen Axat og honningværkstedet

Vi starter dagen med en lille slentretur i smalle gader, og oplever sjælen af den hyggelige lille by Axat. Vi hører lidt om byens historie, ser hvor butikkerne er m.v. Når vi har samlet appetit til frokosten, serverer Gert lækkerier i Slotshaven. Om eftermiddagen besøger vi byens lille honningværksted, hvor der er mulighed for at smage og købe honning fra blomster, vi ikke kender i Danmark. I honningværkstedet kan vi dufte til de underskønne, forskelligartede og håndlavede håndsæber og opdage de indbydende honningkager med alskens lækkerier lige fra ingefær til figner. Det er honningkrydderkage, som de kun kan fremstilles i ‘Europas Honningkrukke’!

Dag 3Marked – Quillan med café og fortidens borgruin

Det kulørte og velduftende marked er ikke blot stedet, hvor du kan købe friske grøntsager, frugt, fisk, brød, ost og en lang række andre lækkerier. For de lokale har turen til markedet nærmest karakter af et ritual, som er en fast del af livsstilen i Sydfrankrig. Her er man ikke bange for at bruge lidt ekstra tid på at høre om familien, og man tager sig også gerne tid til at vende verdenssituationen over en kop kaffe eller en tidlig Pastis på den nærliggende café. Ingen kan modstå glæden ved at købe friske oliven, store saftige svesker, hjemmelavet ost, smagfulde pølser, fransk nougat og store saftige frugter.

Frokosten spiser vi i den smukke park Saint Bertrand, som ligger i udkanten af byen Quillan. Efter frokosten bader vi parkens forfriskende sø, eller vi går en lille tur inden vi fortsætter til centrum af byen. Herfra besøger vi byens gamle borgruin. Vi lytter når de gamle borgmure fortæller historier fra både regionskrigene og krigene mod Spanien, inden vi følger en labyrint af smukke gader til den hyggelige café ved floden.

Dag 4Gå i Pyrenæerne, frokost i Artiques, togtur på skinnecykel

Vi går en tur i de smukke Pyrenæerne. Ud over at vi skal indsnuse den friske bjergluft og nyde den storslåede udsigt, skal vi besøge en autentisk lille bjergby. Byen, som ligger på toppen med udsigt over dalen, har ingen butikker. De lokale lever sparsomt og dyrker deres afgrøder med stolthed. Turen er ca 2,5 km hver vej. Terrænet er godt og består af små stier. Vi er i bjergene og derfor går det selvfølgelig både op og ned. Mulighed for at blive kørt noget af vejen. Når vi returnerer til Axat, kører vi på den gamle jernbane. Vi hører den fantastiske lokalhistorie om folket, deres kamp for at overleve og deres succes tilbage i starten af 1900-tallet, hvor de formåede at vokse ved hjælp af naturen. På skinnecykler, med plads til 4 personer, skal vi opleve naturen tæt på og trampe i pedalerne mens vi lytter og ser hvordan datidens jernbane skar sig vej gennem landskabet.

Dag 5Europas største fæstningsby byder på oplevelser og frokost

På lang afstand ser Carcassonne ud som en drøm over Aude-sletten. Med sine 52 tårne, sine dobbelte borgmure og sit greveslot, der blev bygget i det 12. århundrede af Trencavel-familien, er det et perfekt syn af volde og tårne, der ligger som en krone på en bakke midt i vinmarkerne. Denne vision, der er lige som taget ud af et eventyr, tager form, når vi nærmer os byen. Vi dykker ned i byens lange historie, som kan berette om både det keltiske folk, romerne, katharerne og Frankrigs konger. Vi besøger den fantastiske Katedral Basilikaen Saint Nazaire, hvor du vil blive slået af kontrasten mellem det centrale kirkeskibs nøgne stil og den gotiske apsis, der er fuld af ornamenter og lys samt en samling af overdådige glasmalerier, der er blandt de mest bemærkelsesværdige i Sydfrankrig. Basilikaen blev grundlagt i det 11. århundrede. Vi spiser frokost i den gamle by og går bagefter rundt inden for bymurene, som kan fortælle om den fascinerende verden, de tidligere byboer levede i. Du har fornøjelsen af at slentre rundt i de små gyder, der bugner af butikker, caféer og restauranter. Oplev de smukke huse og den enestående arv i en by, der siden romertiden har fremhævet sin strategiske beliggenhed i krydset mellem de veje, der forbinder Atlanterhavet, Middelhavet og Spanien. Du får mulighed for at sidde på en af de mange, gamle torve og nyde en kold øl eller en ægte fransk espresso. Her er mulighed for at at gå på egen hånd.

Dag 6Småkager og dens historie – fri leg i Axat 

Efter den lange dag i går, har vi brug for at sove længe! Efter morgenmaden besøger vi Angelinas lille småkagebageri. Angelinas eventyr startede ved køkkenbordet og har i dag bredt sig til store dele af området. Her hyldes den gode smag, det stolte håndværk og øjeblikket med sanseligt nærvær. Det lille bageri med eksklusive småkager bager efter opskrifter som er gået i arv gennem generationer. Angelina eksperimenterer også med nye smagssammensætninger, hvor forførende krydderier og frugter udgøres af lokale ingredienser. Hun leger og lader sig inspirere, så en lille småkage bliver en stor smagsoplevelse.

Vi smager selvfølgelig på sagerne, ligesom det vil være muligt at købe kager enten til selvforkælelse eller som en lille gave, hvor den hemmelige ingrediens – tid – udgør kvaliteten. Efter en lille, men god frokost, som vi spiser i Slotshaven er der tid på egen hånd. Her er der tid til at spille petanque, nyde et glas rosé på baren, gå en tur, læse eller høre en bog eller blot lade solen varme dine kinder mens du nyder stilheden i hotellets lille gårdhave.

Dag 7Rivesaltes-lejren Franco / 2. verdenskrig. Trillol, Cucugnan 

Denne sidste dag besøger viRivesaltes-lejren, som har været vidne til tre store konflikter, som Frankrig, Europa og Nordafrika oplevede i løbet af blot tre årtier: den spanske borgerkrig, Anden Verdenskrig og Algierkrigen. Stedet er et sort kapitel i områdets historie. En historie som fortjener at blive fortalt. Herfra kører vi til en lille vingård, hvor vi spiser Gert’s dejlige frokost og får gårdens herlige vine til, inden vi besøger kældrene. Kaffen snupper vi i den lille maleriske by Cucugnan, hvor byens bager bager de skønneste brød og kager af mel, som bliver malet på byens gamle mølle. Tilbage i Axat, er det tid til at pakke inden ’Le Chef’ præsenterer rejsens sidste aftensmåltid. 

Dag 8Tak for denne gang

Ude er godt, men hjemme bedst. Selv om det vil være vemodigt, er det tid til at tage afsked for denne gang. I bliver hentet ved hotellet af en bus, og kørt til lufthavnen. Og nu sættes næsen mod Danmark med kufferten fuld af gode oplevelser, herlige minder og livsglæde – nok til at holde næsen oven vande til næste rejse…

Vi og de smukke Pyrenæerne, som danner grænsen mellem Frankrig og Spanien glæder os til at byde dig velkommen.

På alle turene vil vores danske rejseleder, Chéri, fungere som guide. Hun fortæller og ”synstolker” gennem hele rejsen. Vi har forsøgt at mindske kørslen, idet det aldrig er sjovt at tilbringe sin ferie i en bus.

*Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.000, -. (begrænset antal).
Vi har sammensat en rejse, så alt er inklusiv. Udover at vi ønsker du skal have så lidt besvær som muligt, ønsker vi også at gøre det gennemskueligt for dig, hvad rejsen rent faktisk koster. Det giver dig tryghed og sikkerhed for, at omkostningerne ikke løber løbsk. Ingen ekstra udgifter til frokost, vin til maden, entrée mv. du skal alene regne med 200-300 kr. i lommepenge til is, cafebesøg og evt. drikkepenge mv. Ønsker du ikke fuld pension inkl. lokal vin til aftensmåltiderne trækkes kr. 150,- fra den samlede pris. Alle måltider vil herefter være for egen regning.

Ret til ændringer forbeholdes.

Spørgsmål kan ske til Lene Fritsbøger Andersen på telefon 40 34 70 10 eller til Care In Mind på telefon 51 24 41 24.

Du kan tilmelde dig via nedenstående formular:

    Comments are closed.